Alle Bagsværds muligheder i gåafstand

Henriksgaarden ligger midt i byen og samtidig tæt på et af Nordsjællands smukkeste naturområder. Alt er i gåafstand, uanset om man har lyst til at shoppe eller vil løbe en tur langs Bagsværd Sø.

Kun 12 km til København
Beliggenheden er også praktisk, hvis man f.eks. arbejder i København. Fra Henriksgaarden er der nemlig kun ca. 12 km i bil til centrum og ikke mere end 22 minutter med toget fra Bagsværd Station.

Nabo til alle indkøbsmulighederne
Bagsværd er en livlig handelsby med et stort udvalg af specialbutikker og supermarkeder, hvoraf hovedparten er placeret i bymidten. Og med en ultra central adresse på Bagsværd Hovedgade, er Henriksgaarden ”nabo” til stort set alle indkøbsmulighederne.

Aktiv fritid med kultur og natur
Nærområdet byder desuden på et væld af muligheder, når det gælder aktiviteter og oplevelser i fritiden. Lige nede på gaden finder man bl.a. en masse gode cafeer og restauranter – og det store kulturhus, Bibliografen, ligger lige ved siden af Henriksgaarden.

Byens mest populære udflugtsmål, Bagsværd Søpark og Aldershvile Slotspark, er også lige i nærheden. Her er der ideelle forhold, hvis man er til vandsport – og vil man bare motionere eller hygge, så byder parkerne på kilometervis af løbestier og smukke grønne områder.

© Copyright - Henriksgaarden